VÆRDIEN I VÆVNING

SKABER RO I SINDET OG SÆTTER TANKERNE FRI

 

Vævning består af mange langsomme gentagelser som har en afstressende og beroligende virkning. Det er sundt for både hjerne og sind at skabe noget med hænderne. Vævning er en meditativ proces der kræver kroncentration og fordybelse. Den tekstile fordybelse giver ro i sindet, sætter tankerne fri og lader hænderne arbejde. Koncentrationen omkring vævning kan være et værn mod tankemylder og rastløshed. Samtidig med håndarbejdet øver du dig på at opnå et koncentreret, bevidst nærvær i nuet. Vævning sætter tempoet ned og giver plads til fordybelse i en travl hverdag. Den tekstile fordybelse skaber glæde og tilfredsstillelse ved at have fremstillet et stykke håndarbejde til eget brug eller til gave. 

"Håndarbejde er en helt fantastisk mulighed for hjernen til at slappe af. For det hjernen godt kan lide,

hvis den skal arbejde, er en eller anden aktivitet, som trækker tankesporene væk".

Citat hjerneforsker Peter Lund Madsen

BLIV DIN EGEN DESIGNER​

 

Lige fra start vil vævningen bære stærkt præg af både din personlighed og personlige stil. Alt efter om du er den tålmodige og detaljeorienterede type eller den mere impulse og rastløse type, så vil vævningen helt automatisk afspejle netop dit temperament. Et væveværk kan udføres med langsomme, sirlige bevægelser og præcision. Det kan også udføres med hurtige, eksperimenterende hænder og impulsivitet. Alt efter temperament skabes dit væveværk. Det udføres på netop din måde, i dit tempo og ud fra dine ønsker. 

 

Vævning på væveramme er baseret på dine til- og fravalg i forhold til farver, garntykkelser og væveteknikker. Det er ikke nødvendigt med en opskrift ligesom i eksempelvis strikning. Efterhånden som arbejdet skrider frem finder du af hvilke teknikker og garner du synes fungerer. Helt fra start vil vævningen være eksperimenterende og styret af dine impulser. ​​Vævningens udtryk, form og farver sammensættes af dig og ud fra dine ønsker og impulser. Om det skal bruges som et vægtæppe, en lomme på blusen eller dekoration på en pude er også op til dig. Du er designeren bag og producenten af dit helt eget væveværk.

STYRKER FÆLLESSKABET OG SKABER NÆRVÆR

 

Vævning på væveramme er nemt at sysle med hjemme i sofaen, men der ligger også meget værdi i at komme ud og mødes med andre mennesker. Et vævekursus giver os mulighed for at udfolde vores kreativitet og samtidig komme i dialog med hinanden. Som menneske tilstræber vi os at indgå i sociale sammenhænge og fællesskaber. Et vævekursus danner rammerne om et sted hvor vi mødes og lærer i samvær. Både om teknikker men også om hinanden. Vævekursuset er med til at skabe nærvær og knytte bånd mellem hinanden. Helt naturligt vil vi løbende udveksle erfaringer og holdninger.

"Når vi engagerer os i hinanden og bruger tid sammen, bliver fællesskabet stærkere."

 

Citat, oplysningsforbundet FORA