top of page

PRODUKTION I HJERTET AF JYLLAND

Tekstilerne fremstilles på Kjellerup Væveri beliggende midt på den jyske hede. Vivi Mailund har valgt produktion i Danmark for skabe indblik og gennemsigtighed i en branche, hvor man som forbruger ved alt for lidt om hvem, hvor og hvordan tekstiler fremstilles.

Kjellerup Væveri er et af de sidste væverier tilbage i Danmark. Væveriet drives med respekt for de gamle håndværkstraditioner, men moderniserer løbende for at kunne opfylde kravene til kvalitet og hastighed.

Vivi indsamler overskudsgarnerne hos en tekstilvirksomhed i Herning. Herefter foregår både design- og væveproces løbende på vævemaskinerne i Kjellerup. Her eksperimenterer Vivi med sammensætningen af farver og kvaliteter. Hver vævning består af i alt syv forskellige farver. Når den første farve slipper op, afsluttes vævningen. Ved næste vævning vil det opbrugte garn blive erstattet af et andet. På den måde vil farvenuancerne variere fra vævning til vævning. På hver pude er det oplyst, hvornår stoffet blev vævet.

 

Den færdige rulle stof efterbehandles med damp for at gøre det krympefrit og give det en varig glans. Herefter afleveres rullen på væveriets sustue på 1. sal. Her måles, klippes og syes puderne på bestilling. Kjellerup Væveri fremsender de bestilte puder direkte. Syning igangsættes først ved bestilling hvorfor en leveringstid på op til 7 hverdage må forventes.

Fotos af CT Productions, www.wearectproductions.com

bottom of page