PRODUKTION I HJERTET AF JYLLAND

Tekstilerne fremstilles på Kjellerup Væveri beliggende midt på den jyske hede. Vivi Mailund har valgt produktion i Danmark for skabe indblik og gennemsigtighed i en branche, hvor man som forbruger ved alt for lidt om hvem, hvor og hvordan tekstiler fremstilles.

Kjellerup Væveri er et af de sidste væverier tilbage i Danmark. Væveriet drives med respekt for de gamle håndværkstraditioner, men moderniserer løbende for at kunne opfylde kravene til kvalitet og hastighed.

 

I væveriet fremstilles tekstilet på en computerstyret vævemaskine af mærket Dornier. Alle tekstiler væves løbende af Vivi Mailund. Efter endt vævning efterbehandles tekstilet med damp for at gøre det krympefrit og give det en varig glans.

Det færdige tekstil rulles op og placeres på en hylde hvorefter det løbende bliver syet på systuen på 1. sal. Her måles, klippes og syes tekstilet efter bestilling. Som resultat heraf må forventes en normal leveringstid på 3-8 hverdage.