DET MILJØVENLIGE KONCEPT
Hele konceptet er baseret på miljøvenlig fremstilling, med målet om at efterlade så få aftryk på miljøet som muligt. Tekstilbranchen er blandt de mest forurenende industrier i verden. Det kræver mange ressourcer at fremstille tekstiler. Både miljømæssige og menneskelige ressourcer.
Alle produkterne er fremstillet ved udelukkende brug af overskudsgarner fra den danske strikindustri. Tekstilerne består af puder, dækkeservietter, bordløbere og vægtæpper samt specialdesignede boligtekstiler i stort set alle farver, former og mål.
I konceptet medtænkes følgende fem principper:
BEGREBET UPCYCLING
Upcycling, eller på dansk "opbrug", kan kaldes for opkvalificerende genbrug. Det handler om at tilføje ny værdi til en ting, man ellers ville betegne som affald, for eksempel ved at genopfinde det som et nyt eller en del af et nyt produkt.
Processen adskiller sig fra genbrug, hvor en ting enten genanvendes i den samme form, som den er skabt (recycling), for eksempel genbrugstøj, eller nedbrydes for at blive en del af et nyt produkt (downcycling), for eksempel glas omsmeltet til nye flasker.
BEGREBET ZERO WASTE
Zero waste er en filosofi og livsstil, der gør op med “brug-og-smid-ud-kulturen” ved at fokusere på mindre affald og mere genbrug.
BEGREBET BRUG-OG-SMID-VÆK SAMFUND
Vi lever idag i et brug-og-smid-væk samfund. Billige produkter af lav kvalitet holder kun i kort tid og kasseres ofte, da det sjældent kan betale sig at reparere dem. Det belaster miljøet i enorm grad.